Et dyrisk univers

Et dyrisk univers

Vi har det jo godt

Vi lever et "lille liv" som jeg kalder det - ikke negativt - vi lever bare ikke i nogen form for storhed eller særlig stråleglans, det behøver vi heller ikke. Vi har det nemlig godt :o) Et lille liv er ikke lige med et stille liv.
Der er plads til mennesker og dyr, til at udfolde sig og nyde livet.
Vi lever et liv omgivet af vores dejlige dyr, og kedeligt bliver det aldrig. En tidligere gadehund fra Bosnien, nogle Maine Coon katte fra min meget begrænsede tid som opdrætter og så de tilløbne arter som ikke var med i planerne. Men dyr i nød hjælper man - og det medfører også ansvar for deres videre liv.

Damen i toget

Alt det andetOprettet af demicoons.dk 11 jan, 2017 10:26:29

For noget tid siden havde min datter og jeg en pudsig oplevelse. Vi var draget til hovedstaden for at gå i teateret. Vi var ude og se den fantastiske forestilling ”Jordens Søjler” på Østre Gasværk. Vi rejste med bus og S-tog og på sådan en rejse fra det sydlige Jylland, hen over Fyn og Sjælland, er der god tid til at sidde og fundere over tilværelsen og iagttage sine medmennesker. Det kan jeg godt li, det giver mange små oplevelser.

En oplevelse jeg især mindes - ud over den flotte og vel opførte forestilling og en skøn dag med min dejlige datter – var på vej tilbage til hovedbanegården med S-tog. Det var i december og der var mange mennesker undervejs. S-toget var temmelig fyldt, men vi var heldige at få et par pladser i en stillezone. Der sad vi overfor hinanden. På den anden side af gangen sad en dame med benet smidt op så hun havde to pladser for sig selv, overfor hende sad et par hvoraf den ene talte stille i mobil – uden at genere nogen. Men damen med benet på sædet rejste sig og ruskede vedkommende med mobilen og pegede arrigt på skiltet hvor der stod stillezone. Ok, vedkommende listede stille ud og talte videre. Damen satte sig igen – med ryggen halvt til os andre og igen med benet op.

Min datter og jeg kiggede lige på hinanden og nikkede – vi havde forstået budskabet. Helt, helt stille hviskede jeg et, for mig, relevant spørgsmål til min datter, og hun svarede helt helt stille kort tilbage. Damen rejste sig i en fart og hev min datter i ærmet og pegede på skiltet igen. Ups – ja dér var vi jo faldet i med vores uhæmmede hvisken, min fejl! Hun smækkede igen benet op på sædet ved siden af og bladrede videre i et blad – og kort efter, ved næste station, rejste hun sig og stod af toget. Der var vel gået 5 minutter siden vi var steget på.

Jeg ved godt vi sad i en stillezone, al mobilsnak og samtale er helt forbudt – damen var i sin ret. Men hvad med det at sidde med benet oppe på sædet ved siden af og lukke af for at der var plads til en passager mere? Moral er godt – dobbeltmoral er dobbelt så godt smiley

Der er mange små sjove oplevelser og historier derude i verden, vi skal bare få øje på dem, det er lidt hyggeligt.