Et dyrisk univers

Et dyrisk univers

Vi har det jo godt

Vi lever et "lille liv" som jeg kalder det - ikke negativt - vi lever bare ikke i nogen form for storhed eller særlig stråleglans, det behøver vi heller ikke. Vi har det nemlig godt :o) Et lille liv er ikke lige med et stille liv.
Der er plads til mennesker og dyr, til at udfolde sig og nyde livet.
Vi lever et liv omgivet af vores dejlige dyr, og kedeligt bliver det aldrig. En tidligere gadehund fra Bosnien, nogle Maine Coon katte fra min meget begrænsede tid som opdrætter og så de tilløbne arter som ikke var med i planerne. Men dyr i nød hjælper man - og det medfører også ansvar for deres videre liv.

Wilma

DyrOprettet af demicoons.dk 03 feb, 2016 11:37:47

Det er nu snart 3 år siden Wilma kom til Danmark. Jeg var klar over at der ville gå nogen tid før hun ville lande fuldstændigt i vores verden - hun kom jo fra gaden og en senere kennel, før hun kom "hjem". Vi kender ikke hendes historie fra de første år hun har levet, men der har været utryghed og svigt - ingen tvivl om det. Det var en underernæret og usikker hund vi tog imod, men hun var venlig, kærlig og forsigtigt glad.

Som tiden er gået er der blevet en velnæret, mere sikker og MEGET glad pige ud af Wilma - når hun er hjemme. Hun elsker gåture, mødet med andre hunde, at vi får besøg og vil krammes og nusses i ét væk. Men hun er ikke glad for at gå ind ad døre hvor hun ikke ved hvad der er inde bag ved. Når vi skal det, må vi løfte hende ind, men hun er ikke glad for det. Hun bliver lige indenfor døren og vil meget gerne ud og hjem igen.

Jeg formoder det handler om tryghed, hun vil ikke efterlades et fremmed sted - og det er den erfaring jeg tror hun har gjort tidligt i sit liv. Måske hun er blevet lukket inde et sted eller bare forladt. Til gengæld springer hun glad ud og ind ad døren her hjemme, for her er Wilmas base smiley

Nu kommer hun selv og siger til når det er tid til at blive nusset og klappet, det gjorde hun ikke den første lange tid. Det var os der kaldte hende hen og viste hende at vi sandelig elskede vores verdens bedste Wilma, og når hun har kontaktet os har hun fået masser af ros og positiv respons. Hun har nogen gange kigget på os som om hun ikke stolede helt på vi mente det, men selv den tvivl er hun kommet over. I dag tør hun godt "tro på" os.

Det har været en enormt dejlig oplevelse at se hende få ro i blikket og opleve hvordan hun stille og roligt har fundet tilliden til, at her er hun elsket og god nok som hun er. For en kærligere og venligere hund finder man ikke, hun er godheden selv, og netop det gør det svært for mig at forstå at hun bare i sin tid blev overladt til et usikkert og barsk liv på gaden. Heldigvis blev hun fundet, passet og fik en ny chance, som vi måtte være en del af.