Et dyrisk univers

Et dyrisk univers

Vi har det jo godt

Vi lever et "lille liv" som jeg kalder det - ikke negativt - vi lever bare ikke i nogen form for storhed eller særlig stråleglans, det behøver vi heller ikke. Vi har det nemlig godt :o) Et lille liv er ikke lige med et stille liv.
Der er plads til mennesker og dyr, til at udfolde sig og nyde livet.
Vi lever et liv omgivet af vores dejlige dyr, og kedeligt bliver det aldrig. En tidligere gadehund fra Bosnien, nogle Maine Coon katte fra min meget begrænsede tid som opdrætter og så de tilløbne arter som ikke var med i planerne. Men dyr i nød hjælper man - og det medfører også ansvar for deres videre liv.

Skt. Hans

Alt det andetOprettet af demicoons.dk 23 jun, 2017 11:15:02

Så blev det Skt. Hans og heksene flyver til Bloksbjerg. Det kunne nu være sjovt at kunne sætte sig på sin kost og flyve til en stor fest med pigerne på et bjerg. Jeg synes ikke vi skal brænde heksene af eller alt det dér pjat, det er en grim ting.

Som barn boede jeg i nærheden af en brandstation der hvert år afholdt Skt. Hans med et stort bål. Heksen kom via en wire flyvende ind i bålet, og hvert år var det vores nabokone der leverede noget aflagt tøj til heksen. Jeg var så ked af det, for jeg kunne rigtig godt li’ vores nabokone og jeg syntes det var synd at brænde hendes tøj. Der var et par år hvor min mor ikke lige vidste hvad ben hun skulle stå på, når jeg med tårer i øjnene stod og så naboens aflagte tøj futte af på bålet.

Faktisk er Skt. Hans sommerudgaven af jul – sommersolhverv/vintersolhverv der er ældre end kristendommen. Vi hedninge, der ikke har så meget i sinde med kirken og dens udlægning af tro, kan nøjes med bålet som et festligt indslag, sange, musik og dans. Oprindeligt blev der ikke brændt hekse af til midsommer – det kunne man heller ikke – de var jo fløjet til Bloksbjerg smiley

I aften tror jeg den sorte kat og jeg flyver os en tur til Bloksbjerg i Harzen på vores kost, og da det er weekend, snupper vi en overnatning med. Så kommer vi hjem om et par dage og leger med enhjørninge, feer, trolde og alle de dejlige små væsener omkring os smiley

Billedresultat for hekse sort kat



Hjulene på bussen...

Alt det andetOprettet af demicoons.dk 18 maj, 2017 11:36:31

Turen frem og tilbage til mit arbejde foregår hver dag i bus. De fleste dage er meget ens, men ind imellem er der chauffører eller passagerer der gør en forskel på oplevelsen.

I går var det en kvindelig chauffør der skulle køre på hjemturen. Nogle chauffører lader os passagerer komme ind i bussen når den holder der, og vi kan vente dér til den kører, andre låser bussen af og venter med at låse op til lige inden de skal køre. Så står vi udenfor og venter. De har selvfølgelig ret til deres pauser, og vi behøver ikke sidde i bussen og vente. Men sjovt er det, når en chauffør sidder og spiser madpakken og drikker sin kaffe i bussen, mens vi står og kigger ind og venter. Jeg tænker altid på publikum der stimler sammen ved et abe bur ved fodringstid, og det er sket jeg er kommet til at grine af situationen smiley

Det er også sikkert, at når det regner eller er ekstra koldt – så er bussen låst, hvorimod den tit er åben i dejligt vejr.

Nå, men i går kom den kvindelige chauffør hen og låste bussen op, mens jeg og to andre pænt stod og ventede. Inden hun låser op, siger hun temmelig bestemt til en dame der står ved siden af mig ”Jeg skal altså først have maskineriet startet op! ” Damen kigger lidt forundret og siger, ”Jamen det gør du bare”. Vi blev pænt udenfor, og den forbløffede dame henvender sig til mig og siger at vi jo har tid nok og vi blev enige om at eftersom vi skulle hjem var det ikke så slemt. Inde fra bussen kom der et nyt udbrud ”Ja, jeg kører ikke før af den grund! ” ”Det er der heller ingen der forlanger af dig” kom jeg til at sige. SÅ var der ro, og der gik ikke mange sekunder før hun gav tilladelse til at vi måtte træde op i bussen.

Denne chauffør har af og til en dårlig dag, og det går så ud over passagererne. En ung fyr kom en gang til at sætte sin ene fod på det første trin op i bussen, uden hun havet givet tilladelse til det, så han blev blæst baglæns ud af bussen igen mens hun råbte om han ikke kunne se der stor PAUSE på skiltet over døren! Jo det gjorde der, og selvom døren stod åben, var den usynlige bom altså sænket! Stakkels unge fyr, han blev helt flov og havde jo nok bare overset skiltet, eller troet at når nu døren var åben, så var det tid til at stige på

Jo jo, der er lidt magt i at sidde højt oppe i bussen mens vi står derude og venter på at højheden giver sin accept til at pøblen må betræde det ædle køretøj ;-)





Damen i toget

Alt det andetOprettet af demicoons.dk 11 jan, 2017 10:26:29

For noget tid siden havde min datter og jeg en pudsig oplevelse. Vi var draget til hovedstaden for at gå i teateret. Vi var ude og se den fantastiske forestilling ”Jordens Søjler” på Østre Gasværk. Vi rejste med bus og S-tog og på sådan en rejse fra det sydlige Jylland, hen over Fyn og Sjælland, er der god tid til at sidde og fundere over tilværelsen og iagttage sine medmennesker. Det kan jeg godt li, det giver mange små oplevelser.

En oplevelse jeg især mindes - ud over den flotte og vel opførte forestilling og en skøn dag med min dejlige datter – var på vej tilbage til hovedbanegården med S-tog. Det var i december og der var mange mennesker undervejs. S-toget var temmelig fyldt, men vi var heldige at få et par pladser i en stillezone. Der sad vi overfor hinanden. På den anden side af gangen sad en dame med benet smidt op så hun havde to pladser for sig selv, overfor hende sad et par hvoraf den ene talte stille i mobil – uden at genere nogen. Men damen med benet på sædet rejste sig og ruskede vedkommende med mobilen og pegede arrigt på skiltet hvor der stod stillezone. Ok, vedkommende listede stille ud og talte videre. Damen satte sig igen – med ryggen halvt til os andre og igen med benet op.

Min datter og jeg kiggede lige på hinanden og nikkede – vi havde forstået budskabet. Helt, helt stille hviskede jeg et, for mig, relevant spørgsmål til min datter, og hun svarede helt helt stille kort tilbage. Damen rejste sig i en fart og hev min datter i ærmet og pegede på skiltet igen. Ups – ja dér var vi jo faldet i med vores uhæmmede hvisken, min fejl! Hun smækkede igen benet op på sædet ved siden af og bladrede videre i et blad – og kort efter, ved næste station, rejste hun sig og stod af toget. Der var vel gået 5 minutter siden vi var steget på.

Jeg ved godt vi sad i en stillezone, al mobilsnak og samtale er helt forbudt – damen var i sin ret. Men hvad med det at sidde med benet oppe på sædet ved siden af og lukke af for at der var plads til en passager mere? Moral er godt – dobbeltmoral er dobbelt så godt smiley

Der er mange små sjove oplevelser og historier derude i verden, vi skal bare få øje på dem, det er lidt hyggeligt.