Florentines

Florentines

Hvad laver jeg her?

Jeg er så fuld af tanker, og vil gerne lukke dem ud et eller andet sted. Min omgangskreds er så begrænset at man tror det er løgn, så alt bliver inde i hovedet i stedet for at blive "snakket ud". Det er lidt en tilstand af at leve i sin egen verden ved siden af hverdagslivet. Jeg tror mange har det sådan......

Navnet Florentine

LivetPosted by Dorte Thu, January 18, 2018 11:12:03
Navnet Florentine er ikke et moderne påhit - det er fra min mormor, hun havde det som mellemnavn. Jeg elsker det navn - faktisk hed hun Emilie Florentine, så gæt hvad min datter hedder?

Jeg har aldrig været så glad for mit døbte navn - Dorte - jeg har aldrig følt mig hjemme i det. Men det har jo hængt ved i alle årene og det er et navn min mor valgte til mig. Det er blevet en vane og så er den ikke længere.

Da min mor døde for 7 år siden, var jeg Palle alene i verden, da min familie kun bestod af hende, min datter og mig. Og at miste mor, var for mig at miste en af de aller vigtigste personer i mit liv. Det overraskede mig hvor få af hendes ting jeg ville beholde da jeg skulle tømme hendes hus - det var jo kun ting - ikke min mor.

Min datter er som sagt opkaldt efter min mormor fordi jeg var helt vild med navnet Emilie - allerede som barn havde jeg besluttet at, hvis jeg en dag fik en datter, var det navnet hun skulle have. Min mormor døde tidligt og jeg lærte hende aldrig at kende.

Da jeg gennemgik de forskellige papirer i boet efter min mor, dukkede min mors fødselsattest op, hvor navnene på mine morforældre stod. Dér kom Florentine ind i billedet, jeg havde godt vidst hun hed det, men havde glemt det igen. Da jeg var skilt og alligevel gik med tanken om at ændre efternavn, valgte jeg så at tage Florentine med som mellemnavn. Det var lidt som at slutte en kreds om min mor - min datter havde heller ikke Florentine med fra start, så hun ville også gerne have det med.

Så nu er vi to med mellemnavnet Florentine og de stærke gener fra den linje af familien lever videresmiley

Nedenfor ses en florentiner smiley
Billedresultat







  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.