Florentines

Det somrerLivet

Posted by Dorte Thu, May 17, 2018 10:49:19

Hvor er det dejligt i denne tid, solen skinner, fuglene synger og det varme overtøj er sendt i hi.

Det er unægtelig lettere at komme op og i gang en morgen hvor solen er ved at stå op. Energien kommer næsten helt af sig selv, og mit humør bliver i hvert fald tydeligt påvirket i positiv retning. Jeg kan næsten svinge mig helt op til at betegne mig som glad sådan en morgen smiley

I år er det endda lykkedes mig at få lidt gang i vores lille gårdhave igen. Den har stået lidt på stand by de sidste par år – sidste år var det mest køligt, så da opholdt jeg mig ikke derude mere end nødvendigt. Det skal så siges at jeg mangler nogle ordentlige havemøbler efterhånden, dem jeg har er ved at være godt og grundigt færdige. Og måske får jeg hængekøjen op i år – sidste år opgav jeg – når det er vådt vejr skal den slæbes frem og tilbage /ud og ind, og da det er en vatteret en af slagsen er den temmelig tung. Bliver den våd er den dage om at tørre – det er lidt træls, for den er pragtfuld at ligge i.

Langtidsprognosen for denne sommer er – som det ser ud i øjeblikket – god. Sommeren skulle blive noget bedre end sidste år (hvilket så heller ikke er en kunst) – det skal vi nyde.

Så det somrer derude og holder det stik, så kunne det blive en hyggelig sommer smiley

Blog image

MoodsAlle de mange tanker

Posted by Dorte Mon, April 30, 2018 12:38:33

Hold da op, jeg kan stadig blive overrasket over mig selv – og desværre er det en oplevelse jeg har med jævne mellemrum, og jeg bliver åbenbart ikke klogere 
Når den indre bitch overtager humøret og snakketøjet, og uden forvarsel bare lige skal gøre opmærksom på sin tilstedeværelse, og gøre livet en anelse mere ”op ad bakke” for mig…..


Forleden var jeg til en brand hyggelig aften med to gode veninder, vi kender hinanden gennem 30 år, så det er et trygt forum bare at være sig selv i. Vi spiller spil en gang om måneden, og det går ikke altid stille for sig. Denne gang var tonen hård og nådesløs – fra min side – hvad fanden tænker jeg på? Det er to mennesker jeg holder utroligt meget af og ikke kunne tænke mig at være foruden. Vi skal desuden være gamle sammen og leve i oldekolle og protestere mod plejehjem osv. Ja, vores fremtid har vi sikret.

Dér sad jeg så, overtaget af et brokkehovede af en dum madam, der ind imellem lige skulle komme med dumme bemærkninger. Heldigvis er pigerne ret så vakse, så jeg får jo tilbage med samme mønt, men uartighederne kom fra min side.


Normalt har jeg et rimeligt humør, og spilaftenerne sammen med pigerne plejer at være underholdende og med masser af grin og rødvin. Det var denne også, men da jeg kom hjem tænkte jeg godt nok, at det havde føltes underligt den aften, fordi mit humør havde været så svingende – også til min egen overraskelse.

Måske er jeg bare ved at blive lidt sindssyg og skizofren, eller også er det ånderne der har overtaget styringen. Men måske er det også bare overgangsalderen med sine vekslende oplevelser der har leveret nyt krydderi til livet……
Blog image



Unge på livets landevejLivet

Posted by Dorte Wed, April 25, 2018 10:07:11

Ja, jeg læste en artikel om presset på de unge mennesker og at de bliver stressede. Aldeles rigtig og velskrevet artikel og jeg er helt enig med forfatteren.

Så kom tanken lige til mig – det kommer sådan snigende, at de unge mennesker i hvert fald ikke opdager at de pludselig er fanget i "systemet". Faktisk var det et minde der kom til mig, hvor vi i de lidt større klasser allerede var ved at skulle vælge fagniveau og man skulle da helst være på det udvidede hold for at gøre sig godt. Samtidig var det jo adgangsgivende til gymnasie osv. – jamen faktisk afhang éns fremtid af det fagniveau, følte man nærmest. Og sådan kan jeg genkalde mig en følelse fra flere gange hvor vi skulle tage stilling til sådan noget som f.eks. valgfag – hvilke var vigtige for fremtiden, og hvilke var bare "spild af tid"? Det var valg der umiddelbart var gældende for det næste skoleår, men vi fik sandelig at vide at det var VIGTIGT at vælge det "rigtige".

Jamen hvor dumt er det da? Det havde måske været smartere at interessere sig for hvor det enkelte barn/den unge var på vej hen. Ingen behøver gå den lige vej, hvis de lige har et par snørkler på vejen de gerne vil udforske. Det er muligt, selv i en moden alder, at tage en uddannelse, og man kan tage ekstra fag på voksenuddannelse hvis man misser noget i skoletiden. Værre er det altså ikke.

Selvfølgelig opfordrer jeg ikke til kriminalitet og stoffer og hvad har vi, det siger sig selv, det er en dårlig vej at gå, men det ved de unge mennesker jo godt. Men så længe de ikke gør andre eller sig selv fortræd skal de da have lov til at se sig om i livet.

Alle kan komme i den situation, hvor deres vej slår en sløjfe, og at vi af den ene eller anden grund ryger ud af kurs. Så skal der være tid til lige at ryste hovedet og orientere sig igen – og måske finder man så ud af, at man fandt en anden retning hvor man vil lave sin egen vej? Ja hvorfor ikke?

I Danmark har vi altid profileret os ved at være et frit og åbent folkefærd, men det er vi ikke mere. Før grinte vi ad strikse og konservative systemer, der opdrog deres unge mennesker og gjorde meget for at ensrette dem. Vi er selv i gang med det samme. Individualiteten er der ikke meget plads til – de utraditionelle veje og dem der lige har brug for at se sig om, de bliver ignoreret og får en diagnose og puttet i en kasse, hvor vi tager os af "den slags". Kom ikke og stil krav til systemet – systemet stiller krav til dig!

Selv er jeg vokset op i 70’erne og var ung i 80’erne – tak for det! Jeg fik lov til at opleve en tid med mere frihed og glæde – og min vej har været ujævn og snørklet efter jeg kom ud af gymnasiet, og alligevel synes jeg selv jeg er havnet et godt sted og har oplevet en del, som jeg nok ikke havde oplevet, hvis jeg var gået sporenstregs fra skole til uddannelse.

Så hurra for snørkler og bump, og lad så de unge mennesker vælge selv i fred og ro og giv dem plads til at leve. Der er forskel på at rådgive og vejlede i stedet for at diktere og ensrette.

Peace, love and understanding smiley



Empty nest ramtLivet

Posted by Dorte Tue, April 10, 2018 12:50:38

Ja da, nu flytter barnet hjemme fra og hvad sker der? Morderen bliver ramt af noget der kaldes Empty nest syndrom. Altså en følelse af ensomhed, sorg og forvirring med hensyn til min egen rolle frem i livet. Indtil nu har jeg først og fremmest været mor – en løvemor, hvor min datter har stået øverst på min prioriteringsliste.

Nu kan hun selv, og jeg glæder mig skam på hendes vegne. Hun er en dygtig, selvstændig og dejlig pige, der er godt på vej i sit eget liv – det er jo det jeg har ønsket for hende fra første færd. Og så føler jeg mig så flov og utaknemmelig over, at jeg går med min lille sorg og selvmedlidenhed inden i mig.

Pigen gør det rigtige og jeg må da være voksen nok til at vide og erkende at det er sådan det går – børn vokser op og flytter hjemme fra.

Men mor-følelsen er godt nok en sej elastik, den er ikke meget for at blive trukket længere ud. Mor holder man aldrig op med at være, rollen skal bare defineres på ny, og det gør ondt på mor. Men så længe pigen har det godt og glæder sig til – endelig – at få sit eget, indrette en lejlighed sammen med en veninde og kan danne sine egne rammer og normer for sit hjem – så må mor lige kæmpe sin egen lille egokamp.

Blodtrykket ligger lidt højt, mavesyren går amok og små depressive anfald er en del af dagligdagen for tiden. Det kan dog mildnes lidt med at gå i genbrug og finde ting som jeg ved min datter mangler til sin nye indretning i det nye hjem, og så er man lidt glad igen – især hvis hun vil bruge det man har købt.

Selvfølgelig er det ikke morsomt at gå lidt i sort over den nye situation i livet, på den anden side ville det være underligt, hvis ikke jeg ville reagere på at min mest meningsfyldte rolle, nemlig den at være mor, nu rykker i baggrunden. Samtidig giver den plads til noget nyt, og det tager sikkert lidt tid inden jeg er klar på hvad det kan være.

Så vi føjer lige et tankemylder til blodtryk, mavesyre osv., og så tager jeg dagene som de kommer og tror på at med tiden, så falder det hele til ro igen og både min datter og jeg får et godt liv og bliver rigtig gode til at nyde det når vi så er sammen.
Blog image





AfslutningenLivet

Posted by Dorte Thu, February 15, 2018 11:38:43

Ak ja, i disse dage er der mange der snakker om Prins Henrik, der i en alder af 83 år gik bort. Det er altid trist når et menneske dør, og det er hårdt for alle familier, når vi skal tage afsked med vores kære.

Prins Henriks død var ikke tragisk eller voldsom. Der blev meldt ud at han sov stille ind med sine nærmeste omkring sig. En fin død efter at have været alvorligt syg og nået en høj alder.

Den største del af Danmarks befolkning ved hvem Prins Henrik var. Nu er hans liv slut og lad ham nu få fred. Om man nu syntes om manden eller ej, er det faktisk tilladt at holde sin mund og lade hans pårørende have deres sorg i fred. Det er rørende at så mange mennesker lægger blomster, skriver kondolencer og viser deres respekt. Alt foregår i fred og ro.

En enkelt krakilsk madam skulle ud og skælde danskerne ud for at være dobbeltmoralske, det må hun jo gerne synes, men det behøver ikke være en overskrift i dagspressen dagen efter manden er død. Det er også en politiker, og hun kan da kigge indad i egne rækker hvis hun er så opsat på at luge ud i dobbeltmoral.

"Der er en tid til at tale og en tid til at ti' ".


Når ondskab praktiseresAlle de mange tanker

Posted by Dorte Tue, January 30, 2018 12:04:02

For tiden får jeg opslag om en hund der er fundet i udlandet og som har overlevet i 2 uger med alle 4 ben og ørerne delvist skåret af!

Hvad fanden er der galt med folk? Det stakkels dyr må have levet i et smertehelvede, ude af stand til at hjælpe sig selv. Den havde fået mad og vand, så intensionen var ikke at slå den ihjel.

Den stakkels hund fik hjælp af dyrevenner og fjernet fra de grusomme idioter, som jeg tillader mig at kalde sådanne individer.

Der må være noget der er fabrikeret forkert hos sådanne mennesker, for hvad kan dog være formålet med at plage og pine et uskyldigt væsen på den måde? Jeg ved godt at der mange steder i verden er mennesker lever under kummerlige forhold og ikke behandles anstændigt. Og jeg forstår også at det i sådanne tilfælde handler mere om overlevelse end kæledyr, fuldt forståeligt. Men hvorfor afreagere på dyrene?

Ja det handler vel om magt, hævde sig over for et væsen der ikke kan forsvare sig. Og det var ikke i et land med krig og nød det foregik!

Som mennesker tror vi at vi er så suveræne – ja endda intelligente. Men i min verden er det stik modsat – vi er det mest uintelligente væsen af alle levende arter. Alle andre arter formår at tilpasse sig – bare ikke os. Vi ødelægger og indtager områder, hvor vi måske ville have mere ud af at samarbejde i stedet for at ”regere”. Og så handler vi efter devisen at den mere kloge narrer den mindre kloge – startende på regeringsplan.

Etik og empati er ikke begreber der praktiseres så voldsomt meget i velfærdssamfundet. Jeg er ikke imod udvikling, men jeg er imod onde hensigter.



Mor bliver vred smiley

Blog image



Min verden er turkis og fuld af løver!Alle de mange tanker

Posted by Dorte Thu, January 18, 2018 13:12:23

Det er måske ikke helt sandt – men jeg er vild med farven turkis og turkiser (sten). Løven er mit favoritdyr – stolt og majestætisk som den er. Derfor har jeg katte (de er ikke turkis) og en større hund. Det er det nærmeste jeg kommer mine løver, de lever frit og vildt i Afrika og det er der de skal være.

Til nød kan de være i store anlæg som Givskud, men det er absolut en nødløsning – for os der gerne vil se og opleve løverne - og for løverne for at overleve som art, da skydegale rigmænd jo gerne dræber levende væsner for sjov og er ligeglade med bestanden.

Jeg ville ELSKE at komme ned og se de store majestætiske dyr i deres omgivelser. Det er en stor drøm. En anden drøm er at være med til at beskytte og bevare disse dyr. Jeg støtter dyreorganisationer når jeg kan og giver også mit månedlige bidrag, men det virker så simpelt.

At stå i løvernes vinterbolig i Givskud i det øjeblik en fuldvoksen hanløve sætter i at brøle til andre løver der var udendørs, det var en enorm oplevelse. Man hører ikke bare brølet, man mærker det i hele kroppen. Det var så flot! Jeg glemmer det aldrig.

Min holdning er at alle vilde dyr hører hjemme i deres naturlige omgivelser og ikke i bure. De skal ikke dresseres eller ”knækkes” for at passe til os – vi skal respektere dem, forstå dem og tilpasse os. Vi trænger oftest ind på deres områder og breder os og forårsager død og ødelæggelse, uden konsekvenser for os – men for dyrene. Mennesket er det mest modbydelige rovdyr – og det eneste rovdyr der dræber for sjov – endda sine egne. (Uha – det var et sidespring)smiley

De domesticerede hunde og katte vi holder os er ok, de vil ikke kunne klare sig i fri natur, og er jo også noget vi har skabt – så må vi tage ansvaret og sørge godt for dem. Det gælder nok mest hundene – kattene skulle såmænd nok klare sig, de har stadig mange af deres instinkter og overlevelses evner bevaret.


Bite me smiley

Billedresultat for lion


Navnet FlorentineLivet

Posted by Dorte Thu, January 18, 2018 11:12:03

Navnet Florentine er ikke et moderne påhit - det er fra min mormor, hun havde det som mellemnavn. Jeg elsker det navn - faktisk hed hun Emilie Florentine, så gæt hvad min datter hedder?

Jeg har aldrig været så glad for mit døbte navn - Dorte - jeg har aldrig følt mig hjemme i det. Men det har jo hængt ved i alle årene og det er et navn min mor valgte til mig. Det er blevet en vane og så er den ikke længere.

Da min mor døde for 7 år siden, var jeg Palle alene i verden, da min familie kun bestod af hende, min datter og mig. Og at miste mor, var for mig at miste en af de aller vigtigste personer i mit liv. Det overraskede mig hvor få af hendes ting jeg ville beholde da jeg skulle tømme hendes hus - det var jo kun ting - ikke min mor.

Min datter er som sagt opkaldt efter min mormor fordi jeg var helt vild med navnet Emilie - allerede som barn havde jeg besluttet at, hvis jeg en dag fik en datter, var det navnet hun skulle have. Min mormor døde tidligt og jeg lærte hende aldrig at kende.

Da jeg gennemgik de forskellige papirer i boet efter min mor, dukkede min mors fødselsattest op, hvor navnene på mine morforældre stod. Dér kom Florentine ind i billedet, jeg havde godt vidst hun hed det, men havde glemt det igen. Da jeg var skilt og alligevel gik med tanken om at ændre efternavn, valgte jeg så at tage Florentine med som mellemnavn. Det var lidt som at slutte en kreds om min mor - min datter havde heller ikke Florentine med fra start, så hun ville også gerne have det med.

Så nu er vi to med mellemnavnet Florentine og de stærke gener fra den linje af familien lever videresmiley

Nedenfor ses en florentiner smiley
Billedresultat